fredag den 4. juli 2014

Vent på mig, fine liv, jeg kan næsten ikke følge med

Lige om et øjeblik er sommerferien her, altså som i, der er virkelig ikke længe til. Jeg glæder mig, glæder mig, som jeg ikke troede man kunne, til at trække vejret langsomt, læse højt og spille kort med mine børn, køre tur og lade mig betage af de steder vi kommer forbi, til at sidde med tæerne i vandet og se ud over det Toscanske landskab.

Mit forår og min forsommer i  år har været præget af fuld fart. Det har været megaspændende, at gå fra at være projekterende vejingeniør til at være projektleder for vejprojekteringen, og det har været en stor udfordring. Jeg trives med udfordringer, kommer til at hænge med skuffen uden. Nu er jeg der hvor batterierne trænger til alvorlig opladning.
Jeg har arbejdet på det nye tilslutningsanlæg ved supersygehuset i Odense, i går var der licitation, og vi fik fundet en entreprenør. Nu kan projektet holde sommerferie med god samvittighed, det er en god fornemmelse.

Astrid har brugt foråret på at ændre sig, på at gå fra børnehavebarn til skolebarn! Det er så vild en udvikling, alle de ting hun formår. Hun kan se ind i sammmenhænge og sætter ikke sig selv først hver gang, især ikke når hun kan se at der er andre behov der kan tilgodeses ved at lade være. Om en uge er hun færdig i børnehaven. Jeg er ikke sikker på at jeg er helt klar, jeg er ikke sikker på at man som mor kan blive helt klar.

Den anden pige, langbenede Lea, er også vokset, hendes sprog bliver mere og mere nuanceret, og hendes personlighed træder frem. Hun er det mest stædige og mest vedholdende jeg indtil nu har mødt (eller dvs næsten for hun er en perfekt sammensmeltning af min farmor og min ældste lillesøster Gyrithe). Det irriterer Lea grænseløst at hun ikke også skal i skole nu, til gengæld bliver hun en af de store på mariehønestuen, jeg håber på at det også kan bruges positivt for hende. Jeg er spændt på at se hende i børnehaven uden hendes Astrid, jeg er sikker på at det kommer til at være godt for hende, ihvertfald efter noget tid.


God sommer derude :)