mandag den 3. september 2012

Ingen dokumentation

Vi havde et HELT døgn for os selv.
Vi havde 5-års bryllupsdag.
Vi tog på tur.
Vi spiste godt (måske også meget)
Vi drak godt (måske også meget)
Vi boede pænt
Vi sov ikke så godt
Vi havde det rart
Vi snakkede sammen
Vi holdt i hånd
Vi fik god kaffe uden afbrydelse
Vi var bare VI

Der er ingen billeder af os, der kan dokumentere at det fandt sted - men det er indeni, og det er det der tæller.

(PS. Planlægger du noget lignende så er Brasserie og Hotel Ferdinand et rigtig rigtig fint sted, men det at det er placeret lige ud til Århus Å og et vildt natteliv med to natklubber, gør overnatningen lidt problematisk - vælg et andet sted at sove...)



mandag den 27. august 2012

En tur jeg er nødt til at blive ved med at trække energi ud af...

Juli  måned - vi har endelig ferie - der er ingen af os der nogensinde før har trængt så meget til at holde fri. Vi har lagt planer - ikke sådan ned i detaljerne planer - for det har der ikke været overskud til - men vi har en simpel plan der hedder - vi stikker af - ned til smukt landskab - god mad - og god tid.
Selvom jeg bliver influenza-ramt og må pakke i tåger af smertestillende og feber - så holder vi stædigt ved - vi vil og vi kommer afsted. Vi kører sydpå - langt sydpå. Vi holder kørepause hos Søren, Christina og ham den lille Rasmus. Dejligt at se de skønne mennesker igen, og dejligt at møde Rasmus.
Vi ankommer mandag - der er langt til Italien - men der er ubeskriveligt smukt:
Vi har ingen planer for hvad der skal ske - det giver luft til at gøre ting langsomt - og det er nødvendigt når det er 35 grader varmt - vi spiser små retter - vi spiser is - vi får varme sandaler og vi hygger os
Vi har god tid til alting:
Til at se på vand og fisk og ingenting.
Fredag er vi mætte af at være ude - mætte af varme - vi sætter kursen mod nord - bruger en dag mere hos Søren, Christina og Rasmus, og returnerer til Tåstrup.

Tåstrup er heldigvis også skøn når det er sommer (og alle andre årstider) - men der er pligter... det er der ikke i Italien.
Må jeg godt komme tilbage til Italien?

onsdag den 11. juli 2012

Det er godt nok svært...


Lea har mistet interessen. Det har Astrid også - det er længe siden. Der er faktisk ikke flere babyer i huset. Det er også usandsynligt at der kommer flere. Det er et valg vi har truffet, og en beslutning vi er glade for. At udsætte min krop for en graviditet mere ville trække for store veksler både fysisk og psykisk. Men trods det, er det svært at sige farvel til ting som minder om det bedste i verden. En tid som var så smækfyldt med oplevelser, at man kun kan ønske sig at have hukommelse nok til at lagre dem alle. At se to små frø gå fra absolut hjælpeløs til absolut viljestærk og selvstændig er en så utrolig oplevelse, at man kun kan ønske sig at få lov at få lidt mere, bare en lille smule mere.
Nu er legetøjet pakket i en kasse med håb om at andre kan få glæde af det en dag, for bare at give slip på det og lade det forsvinde, det kan jeg simpelthen ikke.
Astrid og Lea er heldigvis lige her, og de fortsætter den vanvittige udvikling, vi kan stadig ikke følge med til at få lagret alle oplevelserne. Jeg håber ikke jeg når dertil hvor jeg kan nå det.
TAKNEMLIG JEG ER FOR AT HAVE DEM.

torsdag den 28. juni 2012

Sommer på flaske

Lige siden jeg var lille har hyldeblomstsaft været smagen af sommer. Min mor lavede i store sylteglas, denne her syrlige, friske, søde, fantastiske drik.... Jeg har taget over og har produceret i den største gryde vi ejer. og jeg glæder mig til efteråret, hvor der forhåbentlig er en smule tilbage... Til at åbne, dufte og smage sommer igen. Det er ren trylledrik.


Ha en fantastisk torsdag, der dufter af sommer :)

onsdag den 27. juni 2012

Der er dage...

Kender i det? Jeg er for søvnig til at være vågen, jeg skal op alligevel, jeg bander mig selv langt væk fordi jeg igen gik for sent i seng, fordi jeg lige skulle en hel masse - før jeg skulle lave madpakker. Tiden er presset, konstant, det bliver en kamp om hvem der skal hente børnene, fordi den der ikke skal så lige kan få et øjeblik mere på arbejdet. En kamp der ikke er værd at kæmpe, fordi det i virkeligheden er børnene der sidder i den tungeste vægtskål - hvad vælger du Mia, børn eller arbejde? Der er kun et svar.
Det hele bliver lidt for surt og lidt for vrissent!
Arbejdet driller også, virker monotont og slavende - kan jeg tillade at rejse mig op og råbe "Så lad mig dog være!" - men det kan jeg ikke, og jeg gør det ikke for det hjælper ikke.
Jeg er nødt til at tage hovedet op, helt selv, og se efter en lille bitte sprække af livsgivende lys og lyst og mod...

Jeg finder den! Ja jeg gør, og det er egentlig nemt nok. Jeg har den mest fantastiske lille famile, og om et kort øjeblik tager vi på tur - langt væk fra madpakker og pligter. Vi skal spise is og daske rundt og lave ingenting, bare lade os bjergtage af Italien, italienerne, deres evne til at lave mad, og deres landskab.
Åh hvor jeg glæder mig - og jeg skal nok klare hverdagen indtil - ingen problem - absolut ingen problem!
Græsset er nemlig rigtig dejlig grønt i min egen have!

fredag den 25. maj 2012

MOR

Mindst én gang i året bliver der slået søm i at man kan være alt muligt, men at ingenting kan overgås af at være MOR. Mine skønne piger har selvfølgelig ingen direkte andel i at jeg fik skønne blomster sådan en MANDAG i maj - men det fik mig alligevel til at tænke, at de jo nok synes jeg er uundværlig - og det er sådan en god følelse at have indeni - det der med at være uundværlig. Til gengæld hører Astrid og Lea så også ind i den meget begrænsede kategori af ting, som jeg kan blive fysisk dårlig af at undvære i længere tid af gangen!
Helt parate til en sommerdag mere!

mandag den 21. maj 2012

Rabarber mig her og der



Et sikkert tegn på forår, på vinterens fortrængning, er rabarberen. Den starter tidligt med overordentlig stor viljestyrke. I år igennem den sidste frost og sne begyndte den at skyde, bare for lige at sige til os - det skal nok komme - det der forår.
Og nu er det her - det der forår - de bare tæer er fundet frem og huset bliver fyldt med sand fra to små pigers sandkasseleg. I dag har det endda været så varmt at vi var NØDT til at spise koldskål til aftensmad. Jeg undskylder til madbloggeren... jeg købte en færdig, Jesper er henrejst til Italien, og jeg brugte kræfterne på at spille bold og være til stede istedet.
Jeg elsker forår, lige så meget som jeg holder af sommer og efterår og vinter, og jeg håber inderligt at mine piger lærer at sætte pris på årstiderne på samme måde som jeg gør...


tirsdag den 24. april 2012

De små ting, der virkelig tæller


Værsgo mor, det må du gerne have på, og du må gerne tage det med hen på dit arbejde.
Det er alt der skal til for at man kan føle sig lykkelig en hel mandag...

tirsdag den 7. februar 2012

Motorvejen kommer

Der er et ordentligt stykke vej der har indtaget mit spisebord, heldigvis kun i planform. Jeg projekterer grøfter og skråninger lige nu - det er vanvittig spændende og temmelig pladskrævende.... Jeg kan altså godt lide mit arbejde :)



ÆBLEHORN



Ingen forklaring, ingen forklejning, bare fortæring - og så en lille justering af opskriften til næste gang, så det ikke bliver sådan nogle tørre hunde
Hurra for æblehorn

Det er virkelig koldt

Når det sådan er rigtig rigtig rigtig koldt uden for som det er nu, så drømmer de fleste om brændeovn, nybagte boller og varm kakao. Det er også rigtig hyggeligt - men det bliver altså lidt slået hjem af en rigtig god kop kaffe - beklager :)
Jeg er jo faktisk mest til cappucino, men i mangel på mængde forsøgte jeg mig en latte - det var ren hygge.