fredag den 6. december 2013

Der er sne!

Jeg elsker sne, og da jeg vågnede her til morgen, var det hvidt udenfor, det skaber en ro i et landskab, som får pulsen ned. Det kan godt være at stormen Bodil kom med sneen, og det var jævnt uroligt imens snefaldet stod på, det kan også sagtens være at det stadig blæste en del da jeg kiggede ud og opdagede sneen. Men den var der alligevel, en instant RO og veltilpashed indeni.
Når midt-november nærmer sig, begynder de første sneprognoser fra alperne at melde sig, og jeg får så svært urolige ben. Jeg begynder at drømme og planlægge og få udlængsel. Sådan er det også i år, jeg deler drømmene med Jesper, og i år deler jeg dem får første gang også med Astrid og Lea. Vi har smittet dem, inficeret dem, med den mest fantastiske virus, jeg kan komme i tanke om. De glæder sig, spørger ofte hvornår vi igen skal stå på snowboard, hvornår vi skal køre i gondol og spise chokolade i sneen. Jeg viser dem snowboard-videoer af andre børn, og de labber det i sig, spørger ind til teknik og til hvad farve snowboardet de skal køre på i år har.
Vi skal afsted midt-januar, og der er ingen af os derhjemme der kan vente.
Når så Bodil farver mit landskab hvidt, så bliver udlængslen lige forstærket en hel del.
Billedet ovenfor er fra en tur Jesper og jeg var på i 2006 (!) Jeg kan faktisk stadig fornemme pisterne i benene fra den tur i Söll, det var også en god tur.

mandag den 2. december 2013

JUL vol 1 - Noget om Volmer

(Jeg har ingen idé om der kommer flere indlæg om jul, men jeg holder muligheden åben)

Hjemme hos os bor Volmer, han bor i loftskonstruktionen ovre i garagen, Volmer er meget gammel, men stadig frisk som en vårhare. Volmer sover hele året, pånær fra den 28. november og til den 26. december, i juleperioden sover han til gengæld slet ikke. Volmer spiser grød, han kan godt spise andre slags grød end risengrød, men favoritten er risengrød. Volmer kan sagtens finde på at lave ballade, både hvis nogen driller ham eller helt uden opfordring. Til gengæld kan han også være sød, julehjælpe og komme med små fine ting, han kommer oftest med ting om søndagen, men der er ingen faste regler for hvad han finder på.

Volmer vågnede i sidste uge, jeg tror at der er nogle bier der har drillet ham henover sommeren, for det første han tænkte på var honning, og dermed for en nisse jo selvfølgelig også honningkagehuse. Volmer har fundet ud af, at der ikke langt fra hvor vi bor kan købes ting og herligheder til børn, som er så fine at det ingen ende vil tage. Volmer hentede derfor det fineste sæt til at lave honningkagehuse med. Natten til søndag lavede han også en dej til huset, der skulle ikke mangle noget.

Astrid og Lea var helt med på honningkagehus-ideen, og søndag blev den dag hvor vores hus kom i duft-julestemning:


Moster Siv og faren kunne sagtens være nyttige og hjælpe til også. 

Efter en lang gåtur i Aarhus skulle huset samles og pyntes.

Det der glasur, var mest en ting for moren, til gengæld kunne Astrid og Lea så længe der var tålmodighed til det, putte pynt på. Tålmodigheden holdt lige indtil "Jul på slottet" startede.

Vi huskede at sige pænt tak til Volmer, med en skål risengrød på hans yndlingssideplads, og vi tændte lys for ham.

Vi havde alle en rigtig dejlig 1. december.

(Det her indlæg er naturligvis idylliseret, vi er en helt normal familie, hvor børn er børn og umulige på den børne-agtige måde, og de voksne tit er lidt for trætte til at præstere det overskud, de ønsker og forventer af sig selv, så søndagen indeholdt naturligvis også konflikter, trætte børn og til tider let anstrengte voksen-stemmer, uanset - så var det en dejlig søndag!)