fredag den 6. december 2013

Der er sne!

Jeg elsker sne, og da jeg vågnede her til morgen, var det hvidt udenfor, det skaber en ro i et landskab, som får pulsen ned. Det kan godt være at stormen Bodil kom med sneen, og det var jævnt uroligt imens snefaldet stod på, det kan også sagtens være at det stadig blæste en del da jeg kiggede ud og opdagede sneen. Men den var der alligevel, en instant RO og veltilpashed indeni.
Når midt-november nærmer sig, begynder de første sneprognoser fra alperne at melde sig, og jeg får så svært urolige ben. Jeg begynder at drømme og planlægge og få udlængsel. Sådan er det også i år, jeg deler drømmene med Jesper, og i år deler jeg dem får første gang også med Astrid og Lea. Vi har smittet dem, inficeret dem, med den mest fantastiske virus, jeg kan komme i tanke om. De glæder sig, spørger ofte hvornår vi igen skal stå på snowboard, hvornår vi skal køre i gondol og spise chokolade i sneen. Jeg viser dem snowboard-videoer af andre børn, og de labber det i sig, spørger ind til teknik og til hvad farve snowboardet de skal køre på i år har.
Vi skal afsted midt-januar, og der er ingen af os derhjemme der kan vente.
Når så Bodil farver mit landskab hvidt, så bliver udlængslen lige forstærket en hel del.
Billedet ovenfor er fra en tur Jesper og jeg var på i 2006 (!) Jeg kan faktisk stadig fornemme pisterne i benene fra den tur i Söll, det var også en god tur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar