En tur jeg er nødt til at blive ved med at trække energi ud af...

Juli  måned - vi har endelig ferie - der er ingen af os der nogensinde før har trængt så meget til at holde fri. Vi har lagt planer - ikke sådan ned i detaljerne planer - for det har der ikke været overskud til - men vi har en simpel plan der hedder - vi stikker af - ned til smukt landskab - god mad - og god tid.
Selvom jeg bliver influenza-ramt og må pakke i tåger af smertestillende og feber - så holder vi stædigt ved - vi vil og vi kommer afsted. Vi kører sydpå - langt sydpå. Vi holder kørepause hos Søren, Christina og ham den lille Rasmus. Dejligt at se de skønne mennesker igen, og dejligt at møde Rasmus.
Vi ankommer mandag - der er langt til Italien - men der er ubeskriveligt smukt:

Vi har ingen planer for hvad der skal ske - det giver luft til at gøre ting langsomt - og det er nødvendigt når det er 35 grader varmt - vi spiser små retter - vi spiser is - vi får varme sandaler og vi hygger os

Vi har god tid til alting:

Til at se på vand og fisk og ingenting.
Fredag er vi mætte af at være ude - mætte af varme - vi sætter kursen mod nord - bruger en dag mere hos Søren, Christina og Rasmus, og returnerer til Tåstrup.

Tåstrup er heldigvis også skøn når det er sommer (og alle andre årstider) - men der er pligter... det er der ikke i Italien.
Må jeg godt komme tilbage til Italien?