2 gigantiske successer og en s....s vabel

Da jeg var lille var jeg en af de børn der aldrig kunne løbe de 3 km til skolernes motionsløb og som altid blev valgt næstsidst til holdsport - fordi jeg ganske simpelt ikke magtede noget man skulle bruge kondi til. Sidestik kunne have været mit mellemnavn og forpustet var noget jeg fik til morgenmad...
Jeg havde en uopdaget og uhjulpet anstrengelses-astma. Jeg har den stadig den der anstrengelses-astma - men den er i snor nu...
Så på fredagens løbetur oplevede jeg det helt store - det helt vanvittige - jeg LØB 3 km uden pauser, og jeg døde ikke af det! Jeg er stadig ikke til at skyde igennem - det er dæleme en optur.
Nå - sådan en søndag - så skal man da løbe en tur... Jeg har for lang tid siden tilmeldt mig et 5 km løb, for at motivere mig selv til at fastholde at løbe - og i dag var dagen

Jeg løb og jeg løb og jeg løb - hold da mand - hvor jeg løb. Jeg havde sat mig selv et mål - jeg ville blive glad hvis jeg kunne gennemføre på 35 minutter, og jeg ville være svært utilfreds, hvis jeg skulle bruge mere end 40 minutter på at komme igennem. Jeg brugte 34 minutter og 30 sekunder og jeg er pavestolt!
I morgen tilmelder jeg mig et nyt løb!!

Så var der lige den der vabel, en pokkers af slagsen, lige i svangen af venstre fod, den råber på nye løbesko, der passer til mine skæve ben (det har fysioterapeuten selv sagt) og til mine vanskelige fødder - jeg har heldigvis snart fødselsdag og de står højt oppe på listen.

Halleluja for en fantastisk søndag!