MOR

Mindst én gang i året bliver der slået søm i at man kan være alt muligt, men at ingenting kan overgås af at være MOR. Mine skønne piger har selvfølgelig ingen direkte andel i at jeg fik skønne blomster sådan en MANDAG i maj - men det fik mig alligevel til at tænke, at de jo nok synes jeg er uundværlig - og det er sådan en god følelse at have indeni - det der med at være uundværlig. Til gengæld hører Astrid og Lea så også ind i den meget begrænsede kategori af ting, som jeg kan blive fysisk dårlig af at undvære i længere tid af gangen!

Helt parate til en sommerdag mere!

Rabarber mig her og der

Et sikkert tegn på forår, på vinterens fortrængning, er rabarberen. Den starter tidligt med overordentlig stor viljestyrke. I år igennem den sidste frost og sne begyndte den at skyde, bare for lige at sige til os - det skal nok komme - det der forår.
Og nu er det her - det der forår - de bare tæer er fundet frem og huset bliver fyldt med sand fra to små pigers sandkasseleg. I dag har det endda været så varmt at vi var NØDT til at spise koldskål til aftensmad. Jeg undskylder til madbloggeren... jeg købte en færdig, Jesper er henrejst til Italien, og jeg brugte kræfterne på at spille bold og være til stede istedet.
Jeg elsker forår, lige så meget som jeg holder af sommer og efterår og vinter, og jeg håber inderligt at mine piger lærer at sætte pris på årstiderne på samme måde som jeg gør...