Min farmor har altid betydet alt for mig. Hun har været den fæstning som man har brug for for når man er lille (eller måske altid) og ens forældre ikke har alt for nemt ved at snakke sammen, eller bare at dele en holdning (det må være den milde formulering).
Min farfar døde sidste forår.
Min farfar var den højborg af Rigtighed og stålsat vilje og flid som jeg har lænet mig op af, mens jeg prøvede at finde ud af at blive voksen.
Jeg arvede efter dem - mange rigtig fine ting - som beriger mit liv hver dag, som giver mig lov til at sende dem en tanke.
Jeg arvede også en håndfuld penge som jo så skulle omsættes med lige dele fornuft, vanvid og omtanke.
Jeg købte mig en maskine - af samme sort som stod i farmors køkken.
Den kan alt muligt - jeg er rigtig glad for den og den kunne også producere vaniliekranse efter farmors gamle opskrift. De smagte helt rigtigt, af jul, tryg stemning i farmors køkken og et stort farmorkram.
Og så - var det jo at en lille pige blev 2 år i december. Hun er ikke meget for kage - faktisk holder hun mest af rugbrød - men vi har alligevel formået at få udviklet en vis form for afhængighed af hindbærsnitter... så da hun skulle have kage med i dagplejen, så var det jo ikke svært at vælge at det skulle være hindbærsnitter - formet som små kaniner... Det er klart.
Den store bliver 4 om lidt - det er en helt anden snak. Der er en meget lang ønskeliste af forskelligt bagværk som hun ønsker fragtet til børnehaven. Hvad der sådan i virkeligheden kan lade sig gøre - den tager vi om ikke så længe.... tror jeg!
Verdens fineste kage-blogindlæg!
SvarSletMange tak fordi jeg har måttet låne Farmor-Else og Farfar-Henning! De har været mere bedsteforældre for mig end de andre... De var gode til det pis!
- Er lykkelig for hvor meget du har lært af dem, for du skal vide. De ting du havde i de to fantastiske mennesker, det har jeg i dig.