Endelig

I denne runde har tålmodigheden næsten været længere end tiden kunne tillade.... der er altså ikke lang tid til vi skal til bryllup. Måske er det sådan en lille smule berøringsangst, jeg har fået udviklet, for hva nu hvis jeg ikke kan finde ud af at sy mere - og mon ikke at det skal vedligeholdes for at man kan huske alle teknikkerne... Nå men igang det skulle jeg jo - og det kom jeg. Jeg har arvet en svaghed fra min far, når jeg skal lave noget, så er det faktisk underordnet hvor sjovt jeg i virkeligheden synes det er, så er jeg nødt til at bande over det - så det er blevet til "den satens kjole" det her projekt, og jeg bander og svovler syningerne på plads i mit stille sind... Det er altså lidt fjollet, men jeg kan ikke finde ud af at lade være.

Jeg har besat kontoret totalt med symaskine, strygebræt, stof og indviklede tanker - jeg skal helst være færdig på fredag - jeg må stramme mig an.